
Sauna Senere
22:00
Fri entré
#ømfestival
Lørdag den 26. april løber den første udgave af Øgadernes Musikfestival af stablen i hjertet af Aarhus. Festivalen er en gratis, non-profit begivenhed, der hylder aarhusianske musikstjerner i alderen 14 til 25 år.
Festivalens program spænder bredt og byder på et mangfoldigt udvalg af genrer, fra indierock, pop og R&B til soul, funk, jazz, hiphop, alternativ rock, metal, punk og elektronisk musik.
Publikum kan glæde sig til at opleve LICæNS, den.ivy, Frekvæns, Rööd, Flo Town, Mikko Jensen Band, Serenity, Knit, Sofja, Blanc, Leeek, Aura På Venus, FYR, CD Kul og Sauna Senere, som alle står klar til at levere uforglemmelige koncertoplevelser med deres egen unikke lyd.
I et unikt samarbejde mellem Øgadernes Musikfestival, Børnekunstforeningen SkrotOp og Midtbyklubbens børn og unge bliver festivalens visuelle udtryk skabt gennem en omfattende udsmykning.
Gennem to workshops og et åbent værksted får unge mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og sætte deres personlige præg på festivalen.
SkrotOp har i mange år engageret sig i lokalområdet, og deltagelsen i Øgadernes Musikfestival er en naturlig forlængelse af dette arbejde.
Ved at give børn og unge en platform til aktivt at bidrage til byens kunst- og kulturliv styrkes både fællesskabet og det kreative miljø.
Festivalen er skabt af en lokal styregruppe i samarbejde med Beboernes Hus, der med et ønske om at styrke byens kulturliv giver unge talenter en scene til at udleve deres musikdrømme.
Livøsmøget 40 · 8000 Aarhus C